Sproget, der blev væk.

Sproget er vigtigt. At kunne beskrive og tale om verden som vi oplever den, kræver sprog. Ord. Semantik. En fælles forståelse for fænomener og ting. Men hvad sker der, hvis sproget mangler?

Hvad hvis du kun omtalte din søns køn som testikler, fordi det ville være lidt for meget også at sige penis?

Kroppen har vi for det meste et sprog for. Arme, ben, hoved, lever, hjerne, tarme. Og vi ved for det meste hvilken funktion disse kropsdele har og hvor de er placeret.

Men...

Jeg oplever til stadighed at vi mangler et sprog for det kvindelige køn. Og at vi som kvinder ikke har viden om hvordan vores kvindekroppe rent faktisk ser ud og fungerer.

Da jeg voksede op hed det blot 'tissekone'. En betegnelse for 'alt det dernede'.

Senere blev det til en masse mere eller mindre kønne betegnelser (mis, fisse, kusse, yoni, *indsæt selv*).

Midt i alt det har vi dog stadig ikke et sprog til at beskrive os selv med overfor veninder, partnere eller sundhedsprofesionelle. F.eks. lægen.

Et forsøg på at forklare sig til en veninde uden et sprog kunne måske lyde sådan her:

"Jeg oplever i øjeblikket at jeg... Altså at min... Altså du ved, dernede... Der er der ligesom sådan en... Altså, det er ikke som jeg synes det plejer. Men jeg ved ikke helt hvad der er normalt. Aj. Ok, det er jo mega pinligt at spørge, men har du nogensinde prøvet at det der... Udflåd... Ligesom... Er anderledes? Og at det måske klør en lille smule. Dernede?"

Genkender du det?

Hvis vi havde et sprog kunne alternativet være:

"Jeg oplever i øjeblikket en kraftig kløe på min vulva. Især omkring introitus og op langs de indre kønslæber. Der er ikke kløe i vagina, men mit udflåd er mere cremet hvidt og bliver ligesom tørt tandpasta når det tørrer i mine trusser. Det lugter heldigvis som det skal, lidt syrligt. Og det smager som det plejer. Har du prøvet det?"

Mærker du forskellen? Forskellen i POWER i de to beskrivelser?

Åh, hvor jeg ønsker at alle kvinder får et sprog for deres køn. Og at vi kan tale om det. Om hvad der foregår i vores kroppe. Og mærke hvordan det er en kæmpe styrke at kende sin krop godt.

Det var bare lige det.... Ok, hej-hej!