top of page

1:1 Session

I mine 1:1 sessioner er mit første udgangspunkt altid at hjælpe din krop og dit nervesystem i fuldkommen ro.

Jeg tror nemlig på, at et roligt nervesystem kan regulere et uroligt hormonsystem.

Og et roligt hormonsystem er udgangspunktet for en balanceret krop, der er i stand til at udføre alle de komplicerede opgaver, der hvert øjeblik får os til at leve vores bedste liv.

Min holistiske tilgang er baseret på mit ønske om at lade det konventionelle smelte sammen med det alternative.

For mig er det ikke "enten eller" men "både og".

 

Bortset fra mine tilbudssessioner har alle mine 1:1 sessioner en varighed af 90 minutter.


I løbet af de 90 minutter modtager du og din krop råd og vejledning men også dyb afspænding og healing. 

Vi starter med en kop te og en kort snak om hvad dine primære udfordringer er. Ud fra den brede vifte af behandlingsteknikker jeg tilbyder, sammensættes en individuel session til dig med afsæt i vores samtale.

Derudover modtager du mine bedste råd og vejledning til netop din session, så du kan fortsætte reguleringen af din hormonbalance derhjemme.

Vi kommer ofte vidt omkring og afdækker de dele af dit liv, der måske ikke længere arbejder hensigtsmæssigt sammen med dine drømme. Du går herfra med dybere ro i krop og sind - men også med værktøjer der klæder dig bedre på til at tackle dine kropslige udfordringer, så de ikke længere løber løbsk med dig. Du får med andre ord mulighed for at tage tøjlerne til din hestevogn tilbage og selv styre igen.

Min intention for behandlingen er skabe et trygt rum, hvor du kan give slip og give dig hen til hvad der end er på spil i dig netop nu. På den måde skabes de bedste forudsætninger for ro i nervesystemet, så vi kan sætte gang i den naturlige regulering af dit hormonsystem.

 

Du kan læse mere om de behandlingsteknikker jeg benytter her.

Forløb

Du har mulighed for at købe forløb à 3 eller 5 behandlinger med 10% rabat.

Booker du et forløb skal du blot booke første session i mit bookingmodul. Derefter sender du mig blot en e-mail på powercyklus@augustamariia.dk og skriver de datoer og tider hvor dine resterende sessioner i forløbet kan ligge. Du kan altid se mine ledige sessioner i bookingmodulet - uden at booke tiden.

Forløb à både 3 og 5 sessioner kan betales i rater à 2 (inkl. ekspeditionsgebyr på 50 DKK).

Gavekort

Ønsker du at købe et gavekort? Klik her.

bottom of page